Havsamarbejdet: Borgmesteren giver jer svar

Der var ikke tid til spørgsmål fra de 100 fremmødte, til Havsamarbejdets første temamøde. Derfor har vi samlet spørgsmålene ind og forelagt dem for borgmester Michael Stegger Jensen, formanden for Havsamarbejdet i Østjylland.

Skrevet af Sofie Jensen Märcher

Hvorfor sprang I siden med spørgsmål over til præsentationen?

”Tiden skred for os. Der var også mulighed for spørgsmål til både Kasper og mig undervejs. Og meningen med mødet er at komme ud på standene og få noget information samtidig er der også masser af tid der til at gå rundt og få stillet de spørgsmål, man har.

Derfor håber jeg, at folk fik et fælles vidensniveau at stå på, som så efterfølgende kan give nogle spørgsmål og nogle input og så videre.”

Hvad gør i konkret for havmiljøet? Både i kommunen og i havsamarbejdet.

”Nu har vi lige vedtaget et budget her i Syddjurs Kommune, hvor der bliver afsat ekstra penge til netop klimasikring.

Vi har også afsat en million til natur. Herunder Kolindsund og forbedring af vores havmiljø. Og de her 1 million, stiger næste år til 1,3, penge, der skal bruges på projekter.

I havsamarbejdet har vi ikke penge til projekter på samme måde. Det er Torbens løn og så nogle arrangementer, noget formidling.

Hvor det med projekterne, det er mere op til hver enkelt kommune, i samarbejde med eksterne partnere.

Jeg tror egentlig, at der er en god chance for, at der er nogle lokale virksomheder, foreninger osv.

der kan se en idé, hvor de kan samarbejde med os som kommune, der kan være med til at få skabt noget handling.

Så er der også politisk handling i forhold til den stemme, vi har inde på Christiansborg.

Hvor man jo kan se, i forhold til da vi startede for halvandet år siden, og hvordan det ser ud nu, at der er kommet virkelig meget mere fokus på det. Og det er jo ikke på grund af os. Men det er heller ikke på trods af os. Og det er jo også som en del af det stykke arbejde, vi laver, at der er kommet så meget fokus på det. Og også med Mejlflak, der ligger mellem Samsø og Helgenæs der står til at blive stramt beskyttet. Det er jo et resultat af, at vi syv kommuner har peget på det.

Og det er jo noget konkret handling, som måske ikke er så nemt at se, men det er på vej igennem den politiske proces. Så det er jeg meget tilfreds med.”

Hvordan kan borgerne hjælpe?

”Det er primært via foreninger. Der har bl.a. været et arrangement i Kalø Vig, hvor Nationalparken stod for det, og man kunne møde op og gøre noget. Det kunne måske være, at man skulle gøre noget mere af det. Og få annonceret med det, så folk kan se, at der er mulighed for at komme ud og hjælpe.

Måske man skal have en repræsentant for borgerne i det blå råd. Det kunne faktisk være meget spændende.”

Hvad er kommunens opgave? Er det ikke statskassen og ikke kommunekassen der bør bruge penge på havmiljøet?

Ja, det spørger jeg også mig selv om mange gange.

En af grundene til, at vi gør så meget, som vi gør, er også en frustration over, at der ikke sker noget nogen steder.

100 borgere, organisationer og vikrsomheder tog del i Havsamarbejde Østjyllabds første temamøde på Kattegatcenteret. Foto: Sofie Jensen Märcher.

De problemer, der er i havet, skildres jo i flere forskellige faktorer. Tre rigtig store. Som er fiskeri, særligt med bundtrawl, hvor min personlige håndholdning er, at det skal stoppes.

Og så er der jo udledningen af næringsstoffer, som primært er fra landbruget, og så er der spildevand.

Min pointe med det her er, at det er virkelig vigtigt, at man gør alt hvad man kan selv som kommune, inden man begynder at pege fingre ad andre. Og der er jeg virkelig glad for, at vi også har vist vejen selv.

Og når man så har gjort det, så er det også nemmere at sige, at vi er i gang.

Det er vigtigt at vi får et fælles vidensniveau, hvor alle fordommene og synsninger kommer væk, og vi dermed bliver klar over at det er det her, og det her, og det her, der er årsagerne.”

Flere af borgerne oplevede at der ikke var tilstrækkelig mulighed for at engagere sig i meningsfyldt dialog på standene, grundet mangel på tid? Kan man give mere tid på standene?

”Det har vi også snakket om. Der var flere henne at sige netop det til mig. Så det ved, at der skal være mere tid til ved de næste to møder.

Så det er jeg helt enig i.”

Borgmesteren opfordrer alle der har andre spørgsmål, til at skrive ham en mail på micsj@syddjurs.dk  eller ringe eller sende en SMS til 23728678. Samtidig nævner han at borgerne gerne må invitere ham til diverse arrangementer der kan have noget med havet eller andet vigtigt lokalt og gøre, og deres holdning i byrådet er at de kommer. Fem, ti eller alle 27, de kommer.

Kold før tolv: De unge skal tidligt hjem, hvis de vil feste i Aarhus.

Det er mildest talt ikke ligetil, når de unge på Syddjurs gerne vil til Aarhus og feste som aarhusianerne. Vi tog i byen med ungdommen, for at se hvilke udfordringer de møder, når de skal frem og tilbage.

Skrevet af Natascha Berg og Nicolai Steenberg Christensen

I den lille rundkreds af drenge og piger bevæger hofter og arme sig selvsikkert fra side til side, op og ned.

”Min mand har en swagger, li’som lille Lil Wayne!” Medinas nummer ’Rick Ross’ buldrer ud af højtalerne. En ekstraordinær kropslig satsning fra en af drengene møder stor begejstring fra tilskuerne. Rundkredsen fylder allerede en betydelig del af dansegulvet på natklubben Der Kuhstall i Aarhus, og selvom det er onsdag, virker strømmen af mennesker ikke til at stoppe.

Om selvtilliden i rundkredsen skyldes den meget harmoniske stemning, der hersker i gruppen, eller det faktum, at der er fri bar for en halvtredser, er svært at vide sig sikker på. Men én ting er dog helt sikker. De danser, som om festen aldrig skal slutte.

Men for Magnus, Clara, Noa og resten af vennerne fra Syddjurs Gymnasium slutter den meget snart. For deres bus hjem går om præcist fire minutter.

123’eren

Man skal ikke bruge mange minutter i de små lokalområder på Syddjurs, før man må indse, at hvis man er et ungt menneske på jagt efter en sjov aften i hverdagene, bliver det næppe her, man finder mulighederne.

Omvendt skal man ikke bruge mange sekunder langs åen i Aarhus på en onsdag, før det vil gå op for en, at onsdag er den helt store gå-i-byen-dag for de mange gymnasieelever, der findes i og omkring byen.

Hvis gymnasieeleverne fra Syddjurs ønsker sig en aften i byen, skal de altså søge mod Aarhus. En tur der, allerede inden den går i gang, kræver mange overvejelser og valg. For busturen med 123’eren, der går fra Ebeltoft til Aarhus Rutebilstation varer lidt over en time.

Det helt store valg finder dog først sted, når de skal hjem igen. Den sidste 123’er fra Rutebilstationen går nemlig klokken 23:17. Og hvis de unge gerne vil feste lidt længere, kan de godt gøre sig klar på en lang nat. Den næste bus går nemlig klokken 05:17.

Fest til den lyse morgen

Bussen er netop ankommet til stoppestedet ved Dokk1. Magnus, Clara og Noa stiger ud. De har netop tilbagelagt den timelange bustur fra Syddjurs. Energien er høj, og det er der flere årsager til.

”Jeg har ikke rørt en dråbe alkohol i lang tid,” forklarer Noa.

En optælling har netop fundet sted i bussen. De bliver omkring 20, der skal mødes på den bayersk-inspirerede natklub. Klokken er 19:56, og nedtællingsuret for deres aften starter nu. Vennerne har aftalt, at de skal med den tidlige bus hjem, hvilket giver dem omkring tre timer i Aarhus, før de skal hjem igen. Noa spørger Clara, hvad hun gør, hvis hun ikke når bussen hjem.

”Jamen, så fester jeg videre til den lyse morgen!”

Der går ikke længe, før pigerne sætter i løb. De har netop spottet nogle af deres venner, der allerede står og venter foran Kuh, som natklubben altså kaldes blandt unge folkemunde.

Muligheder ud af begrænsninger

Vibe og Jeppe er ikke i tvivl:

”Det er det værd at tage herind for,” forklarer de om menneskemængden, der efterhånden er vokset til 25 stykker. Alle er venner på kryds og tværs, men det er ikke alle, der har været i byen sammen før. Og det er den mulighed for at blande relationerne, der betyder så meget for Vibe og Jeppe. En mulighed de ikke mener, de har derhjemme.

Men den lange bustur og den tidlige afgang hjem, betyder at de unge sjældent benytter sig af natklubberne i Aarhus, der indtil videre har dannet rammerne for en festlig aften for de mange gymnasievenner.

”Det er den manglende spontanitet, der er nederen,” supplerer Rosa. Alle de unges planer kræver omhyggelig planlægning, og en sjov aften opstår sjældent ud af det blå. Dog mener Rosa også, at de begrænsninger, de møder, også skaber muligheder. For de mange sociale initiativer, der opstår på Syddjurs, møder stor opbakning fra de unge.


”Men det er nok også, fordi vi ikke har andet valg end at bakke op. Hvad skal vi ellers lave?”

De mange refleksioner må dog ophøre, da ’Øde ø’ af popikonet Rasmus Seebach kommer på. Der er dømt floor.

Har vi alle med?

Stilheden er nærmest larmende ved stoppestedet nær Dokk1. Der er 3 minutter til afgang, men det er kun få fra vennegruppen, der er at finde her. Pludselig, rundt om hjørnet kommer de! Resten af flokken, en gruppe på omkring 10, løber for livet for at nå bussen. Mange har stadig ikke fået jakken på, som de med nød og næppe nåede at få med fra garderoben.

…. Begynder optællingen. Alle er her. Eller næsten. Det går op for vennerne, at Magnus ikke er at finde. Panikken sætter ind, og en af pigerne forsøger at ringe ham op. Han tager den ikke. Bussen kommer rundt om hjørnet, og spørgsmålet er nu, om en af pigerne skal blive tilbage for at finde ham. Bussen stopper foran vennerne, og deres bekymring bliver hurtigt udvasket. Der sidder han jo! Magnus er steget på bussen ved stoppet forinden, og halvsover nu op ad ruden. Alle griner, og bevæger sig ind i bussen.

Busturen er en livlig omgang. Flere mobiler spiller musik, og der er sågar opstået en musikquiz blandt tre af vennerne. Snakken går, og aftenen skal allerede debriefes.

Som turen skrider frem, falder stilheden langsomt over vennegruppen. Flere har iført sig høretelefoner og airpods, mens andre forsøger at vinde en halv times søvn, inden de skal af.

Stilheden bliver dog afbrudt, da en af pigerne rejser sig, og udbryder:

”Ej, Lucas nåede ikke bussen!”