Author: Amalie Wessel-Tolvig

Guide til en weekend i Ebeltoft: Hvad kan du spise og opleve uanset årstid?

Amalie Wessel-TolvigLeave a comment

Af Amalie Wessel-Tolvig

Det lyder på vandrørene, at København har fået for meget af det gode, når det kommer til turismens genopståen efter pandemien. Byens mange turister fylder for meget og skaber farlige forhold på cykelstierne.  

I Ebeltoft er situationen en anden.  

Her ønsker borgere og erhvervsdrivende at udvide sæsonen. Men hvordan gør man lige det? I ‘100 øjne på Djursland’-projektet har vi efterspurgt anbefalinger på Instagram og spurgt mennesker i byen, hvad de synes, der er værd at opleve i Ebeltoft. Dette er deres guide, som jeg har fulgt.

Tivolikrymmel og surdejsbolle med ost hos Duo Bageri
Det er, som navnet også så fint antyder, en duo, der står bag det endnu spæde bageri i Feldballe. Lasse Tronhjem og Simon Jensen har hver især årelang erfaring med bagværkets kunst, blandt andet fra La Cabra i Aarhus og Flere Fugle i København, og i midten af marts i år åbnede duoen altså sammen et lille sted med postnummer i Ebeltoft.

Der bliver bagt med nøje udvalgte råvarer, og sortimentet tæller alt fra brød, boller og kardemommesnurre til citronbirkessnegle og små runde hindbærsnitter med tivolikrymmel på.

Foto: Amalie Wessel-Tolvig.

Lokalt grønt, økologiske nødder og Prince-kiks hos Kooperativet
Når lysten til surdejsbrød i verdensklasse eller blot din søde tand alligevel har fået lokket dig lidt uden for Ebeltoft, kan du med fordel stikke hovedet ind hos købmanden lige ved siden af. Kooperativet har alt det, dit økologiske hjerte begærer, det kunne være honning, grøntsager fra lokale producenter, granola, ingefærtern eller dadler, men de har også Prince-kiks, slik fra Haribo og andre konventionelle varer fra Coop. Har du lejet et sted med køkken, synes det dog mere end oplagt, at du laver et måltid med nogle af de lokale varer, imens du er her.

Foto: Amalie Wessel-Tolvig.

Kooperativet hører under Feldballe a.m.b.a, der drives som et andelsselskab og ejes af borgerne i Feldballe og nærområdet. Udover at være butik er det også et knudepunkt på egnen. Der er et hjørne, hvor man kan drikke kaffe, sludre eller læse, det kunne være Rasmus Theisens ‘Molbohistorier’, som forhandles i butikkens lille bogudsalg. Stedet faciliterer også markedsdage i samarbejde med blandt andre Duo Bageri.

Foto: Amalie Wessel-Tolvig.

Der skulle kun et enkelt besøg til for at få en forsikring om, at de altså har en kørelærer på egnen, hvis jeg skulle få lyst til at flytte hertil, med ud ad døren.

Glas – Museet for glaskunst
På Glas er udstillingen ‘When You Lose Control’ netop åbnet. Den er et dansk/japansk samarbejde mellem kuratorerne Masahiro Saito og Mette Bielefeldt Bruun, og den rummer værker fra Runa Kosogawa, Hitoshi Kuriyama, Hidenori Tsumori, Maria Bang Espersen, Maria Koshenkova og Kirstine Roepstorff. Fælles for værkerne er, at de beskæftiger sig med kontroltab og de følelser, der er forbundet med at være et menneske i den verden, vi lever i. For eksempel har kunstneren Runa Kosogawa lavet en slags åndedrætskort, hvor hun med glaskugler har ført dagbog over sit åndedræt på gode og mindre gode dage. Glaskuglernes højde i ophænget indikerer hendes mentale tilstand.

Udstillingen kan opleves frem til 9. marts 2025.

Værk af kunstneren Maria Koshenkova. Foto: Amalie Wessel-Tolvig.

Genbrug til god pris hos Røde Kors
Som det er med langt de fleste genbrugsbutikker, skal du også her sørge for at have et åbent sind og stabilt blodsukker, inden du gør din entré. Butikken har et bugnende udvalg af både jeans, jakker, skjorter og striktrøjer, men du må væbne dig med tålmodighed. Du skal en del igennem for at finde guldet.

Foto: Amalie Wessel-Tolvig.

Lige uden for butikken kan du til gengæld være heldig, at det gode fund næsten springer i armene på dig. Her hænger butikkens ansatte nemlig udvalgt tøj frem til kun 10 kr., så her er det værd at holde øje.

Men tøv ikke og tænk ej heller for længe over et køb! Elever fra Den Europæiske Filmhøjskole frekventerer efter sigende ofte stedet netop på grund af de gode priser.

Nærvær og sammenhold hos Go’ Kaffe
Go’ Kaffe i Skindergade er det mest nævnte sted i de anbefalinger, der er kommet ind, og indehaver Bjarke Jensen er ligeledes det mest omtalte menneske, når du som udefrakommende forhører dig ad i byen for at blive klogere på, hvordan du kan komme Ebeltoft nærmere.

Foto: Amalie Wessel-Tolvig.

Der er selvfølgelig god kaffe på caféens menu, men der er også urtete fra Urtica, surdejsbrød med ost, croissanter og hjemmebagt kage. Det, der toner tydeligst frem, er nu engang fællesskabet og stemningen.

Foto: Amalie Wessel-Tolvig

Folk kommer hinanden ved. Det bliver bemærket med et “lang tid siden”, når en savnet fast gæst kommer ind ad døren og bestiller en kop ‘Den vilde have’-urtete. Stedets gårdhave er en næsten fortryllende oplevelse i sig selv, og hver fredag er der morgensamling med klaverspil eller saxofon og fællessang fra Højskolesangbogen. Bliver du hængende efter morgensamlingen, kan du købe lokale grøntsager, æg, marmelade, most og honning på gårdhavens minimarked, som foreningen Bondelauget står for.

Foto: Amalie Wessel-Tolvig

Der er dog et lille aber dabei ved anbefalingen her. Stedet står til at lukke 1. november i år, da ejeren af huset, hvor Go’ Kaffe holder til, har opsagt alle husets lejere. Lukningen kan dog blive til en flytning, for der står lokaler klar i Lindbergs Have. Det er bare ikke sådan lige at flytte. Det koster penge. 

Men et Ebeltoft uden Go’ Kaffe er svært at forestille sig, og det synes folk i byen heldigvis også. På under en uge har en ny crowdfunding-idé fra indehaver Bjarke Jensen formået at få Go’ Kaffe 90 procent tættere på at fortsætte i Lindbergs Have.

Tjek derfor lige op på adressen, når du kommer til Ebeltoft og vil opleve et af lokalmiljøets samlingssteder. Jeg krydser i hvert fald fingre sammen med Go’ Kaffe og de lokale i Ebeltoft.

Giv gamle bøger nyt liv hos BOGby
Helt tæt ved vandet ligger den sødeste lille boghandel, der drives som forening af frivillige kræfter. Foreningens formål er at holde den fysiske bog i live, men udover at sælge brugte bøger til god pris, det kunne være en roman af Jakob Ejersbo, afholder foreningen også litterære arrangementer.

Foto: Amalie Wessel-Tolvig

Det seneste arrangement blev afholdt på Aiofe Coffee. Her fortalte Poul Duedahl, der er professor i historie ved Aarhus Universitet, om sin bog om historie, der er en del af Aarhus Universitetsforlags ‘Tænkepauser’-serie.

Foreningens arrangementer er gratis for medlemmer, men har en entrépris for ikke-medlemmer.

Guiden her var det første spadestik. Hvad er det næste? Har du en kreativ idé eller blot en anbefaling, der ikke var med her? Hvor er det hyggeligt at bo under sit besøg her? Kommentarfeltet står åbent! 

Hvad er ‘det gode liv’ for unge tilflyttere i Ebeltoft?

Amalie Wessel-TolvigLeave a comment

På papiret har de postnummer og tilflytterstatus til fælles. I følelserne er de forbundne af et fælles tredje. De bruger, uden at vide det om hinanden, de samme ord, når de beskriver ‘det gode liv’ og valget om at flytte hertil.

Sally Morell og Natasja Dannemann holder af hverdagen.
Foto: Amalie Wessel-Tolvig

Af Amalie Wessel-Tolvig

Da 32-årige Natasja Dannemann og 31-årige Sally Morell for lidt over et år siden mødte hinanden på et af Sally Morells yogahold, blev det begyndelsen på det, de kalder en “venneforelskelse”. 

De kunne mærke, at de skulle noget sammen. 

Siden april i år har de boet under samme tag i en villa fra 1827 i Hyllested Skovgaarde. De er fælles om at vedligeholde det gamle hus og værne om det nærvær, der er i huset.

De to veninder har valgt at bo tæt med hinanden i et landsbysamfund som Hyllested Skovgaarde, fordi de tænker anderledes om slægtskab end den klassiske kernefamilie. Hverdagshandlinger, tanker og følelser er ikke begrænset til dem selv eller få mennesker, men er en del af en udvidet slægt med venner, partnere og naboer.

»Jeg er megabange for at blive ensom eller ende i en konstellation, som får det sociale liv omkring mig til at forsvinde. Man er selvfølgelig selv med til at skabe det, men man er også nødt til at have følehornene ude i det liv, der er uden for hjemmets fire vægge,« fortæller Natasja Dannemann, der oprindeligt er fra København.

Hun er rykket til Djursland, fordi det var ensomt for hende at bo i storbyen. Den søgen efter fællesskab kender Sally Morell, der er fra Aarhus.

»Det er min drøm, og jeg har søgt det i nogle år, det større bofællesskab. Drømmen for mig er at have egne enheder, men at have en masse fællesarealer, landbrug og jord. Den drøm deler vi,« siger Sally Morell.

»På sigt drømmer vi om at have et kæmpe sted med mange mennesker og jord og dele alting. På mange måder er det her en god opstart,« tilføjer Natasja Dannemann.

Tim Lambæk drømmer om at bo med natur og dyr.
Foto: Amalie Wessel-Tolvig.

Nærheden nær

De nære relationer fylder også, når 22-årige Tim Lambæk fortæller om at være tilflytter. 

Han kommer fra Aarhus, men flyttede til Djursland for to år siden. 

Livet inde i Aarhus handlede for meget om at opretholde et image. Tim Lambæk følte sig præget af et præstationssamfund, og han fik brug for en forandring.

»Det var, som om byen levede mig. Jeg levede ikke byen.«

I dag bor han til leje i et anneks i Ebeltoft og ejer en grund i Fuglslev. 

På grunden står et fundament af drømme og to kasser brænde. Drømmene er mange og handler om et liv med ’tiny house’ eller sommerhus, om kontakt med naturen og et ‘off grid’ liv. Det er ikke til at vide, hvad det bliver til, men Tim Lambæk tror på, at det udvikler sig, og én ting er sikker:

»Jeg er blevet meget gladere.«

De lave omkostninger ved at bo i Ebeltoft gør det muligt at prioritere anderledes. 

Han er blevet mere social. Fordi tiden herude er en anden. Arbejde prioriteres lavere, og frivillighed prioriteres højere. Det er ifølge ham også nøglen til den nærhed, der er herude. Man skal forpligte sig til fællesskabet.

»Vi vægter tiden og nærværet meget højt, og arbejdet og pengene mindre.« 

Tiden på Djursland

At tiden er en anden end i byen, taler Natasja Dannemann og Sally Morell også om.

Men de har ikke mere af den, fordi de er flyttet herud. Natasja Dannemann er skolelærer på Feldballe Friskole, Sally Morell er projektleder i Syddjurs Kommune, og de dyrker begge yoga, fermentering og jordbrug. At tiden går langsommere er en følelse. Her har områdets natur en vigtig rolle.

»Når man kan strække øjnene, og der er plads, er der også mere plads til at drømme og tænke anderledes. Der er tid til det, inden du mødes af en væg, en café eller et menneske, du skal forholde dig til,« siger Sally Morell.

Natasja Dannemann tilføjer, at det er lidt abstrakt.

»Men det føles, som om der er mere at se og mærke.«

Ida Grønning er vokset op i Ebeltoft, og selvom det ikke var givet, er hun nu flyttet tilbage. Foto: Amalie Wessel-Tolvig.

Byliv og kultur

Strække øjnene kan man også hos 29-årige Ida Grøning. 

Sammen med sin mand Mikkel Hintz flyttede hun hertil fra Aarhus i januar 2023. Parret købte og istandsatte et dødsbo på Munkebakken, og fra både stuen og arbejdsværelset har de havudsigt. 

Netop havet, men også økonomi, var afgørende for valget om et liv i Ebeltoft. 

Ida Grøning er vokset op her og har sine forældre i byen, men Mikkel Hintz er fra Esbjerg. Derfor var det ikke givet at flytte til Ebeltoft. Da parrets venner i Aarhus begyndte at rykke til København, tænkte de: ‘Hvad skal der ske med os?’ 

»Vi ville gerne blive i Aarhus, men boligmarkedet var eksploderet. Det var svært som førstegangskøbere, selvom vi havde fine faste jobs,« siger Ida Grøning.

Parret blev enige om, at havet var vigtigst. Men de ville være sikre på at få et større fællesskab, hvis de rykkede ud af byen. Det blev miljøet hos Maltfabrikken, Havmøllen og Go’ Kaffe, der fik parret til at se det for sig.

»Vi kunne få et liv her med både kultur og natur, hvor vi ikke var tvunget til at skulle arbejde fuldtid,« siger Ida Grøning.

I maj måned blev to til tre, da parrets datter Magda kom til verden. Lige nu er hun den eneste baby på Munkebakken, men parret drømmer om flere par og børn i området i fremtiden.

Hvordan er artiklen blevet til?
Artiklen er spiret ud af ‘100 øjne på Djursland’-gruppen. Elvis Roesen prikkede Tim Lambæk på skulderen. Bjarke Jensen fra Go’ Kaffe sendte stafetten videre til Natasja Dannemann og Sally Morell. Ida Grøning fik stafetten i hånden, da hun i sit svar til en story på Instagram om anbefalinger til byen nævnte, at hun er flyttet tilbage hertil efter flere år i Aarhus.